Menu Menu

3. division vandt lokalopgøret.

Tirsdag aften vandt 3. division damer fra Struer-Resen Håndbold prisen som årets sportsnavn 2016.
Onsdag løb holdet ind i et 10 måls nederlag til Grindsted og missede dermed muligheden for at snuse til top 3.
Søndag eftermiddag skulle holdet så rejse sig i lokalopgøret mod GNIF Lemvig. Struer-Resen Håndbold fik ikke den bedste start på opgøret og var bagud med 3-1 efter 5 minutters spil. Angrebsspillet fungerede ikke optimalt og en del afslutninger blev skudt forbi mål. Langsom men sikkert arbejdede hjemmeholdet sig dog ind i kampen, med godt forsvarsspil. sille Qvistgaard begyndte også at få fat i målet. Efter 14 minutters spil bragte hjemmeholdet sig foran 5-4.
Kampen var ikke særlig målrig og stillingen efter 28 minutter var sølle 9-9. Angrebsspillet fungerede egentlig fint anført af Karina Kloster Søgaard, Anne Korsgaard og Simone Salskov, men det blev ikke til mange mål. Forsvaret var lidt udfordret af indspil til GNIF Lemvigs stregspiller. Udeholdet bragte sig foran 10-9 inden pausen, og var også klart bedst i starten af 2. halvleg. GNIF bragte sig foran 13-11 og man skulle 13 minutter hen før SRH fik udlignet. De to hold fulgtes ad til sidste minut. Ved stillingen 20-20 blev Louise Østerby spillet fri på højre fløj. Chancen blev udnyttet og på det efterfølgende GNIF angreb kunne Sille Qvistgaard parrere i målet. Sejr til hjemmeholdet på 21-20 efter en kamp, hvor hårdt arbejde og mange scoringer af Karina Kloster og Anne Korsgaard gjorde udslaget.

Målscorere for SRH:
Karina Kloster Søgaard 8
Anne Korsgaard 7
Mette Rønberg 2
Sofie Lind 1
Simone Salskov 1
Mie Kolling 1
Louise Østerby