Menu Menu

Flot sejr til U12 piger

U12 pige B fik søndag eftermiddag point på tavlen, da det blev til en 17-13 sejr på udebane over Lemvig.
De to hold mødtes to gange før jul, og spillede nogle spændende og jævnbydige kampe. Også søndagens kamp blev en seværdig affære, hvor Struer FH det meste af kampen igennem havde overtaget.
Spillerne blev sendt på banen med klare instrukser på, hvordan spillet skulle sættes op i starten af kampen. Efterfølgende ville spillet blive givet frit. Pigerne gik til opgaven med god gejst og godt boldtempo. De løbebaner vi har trænet gennem sæsonen gav godt udbytte i fom af gode scoringschancer. I forsvaret blev der tacklet af på forenmeste vis. Struer FH var foran 7-5 ved pausen og i noget der lignede fuld kontrol.
Styrken ved Struer holdet, er at alle spillere på banen byder ind i både forsvar og angreb. I første halvleg havde Signe Birk været en vigtig brik i afslutterens rolle. I anden halvleg overtog Signe målet, efter en god indsats af Sara Gammelgård. Det var herefter andre spillere, der tog over i afslutterens rolle. Næsten alle spillere blev placeret på minimum 2 positioner i søndagens kamp, og næsten alle spillere kom på måltavlen. De spillere der ikke kom på tavlen, var indvolveret med målgivende afleveringer. Caroline Jahnsen, Lærke Torjussen og Sofie Johannesen blev belønnet for deres mod til at afslutte ude bagfra. På stregen fik Emma Højris vristet sig godt igennem til frie afslutninger. Alt i alt en helstøbt holdpræstation som blev belønnet med en fortjent sejr.