Menu Menu

Sæsonen slut for 3. division damer

Det blev til lige ved og næsten, da sæsonen sluttede for Struer-Resen Håndbolds 3. division damer. 
Kravet i torsdagens udekamp mod Tarm-Foersum var 2 points samtidig med at SGI skulle besejre SIF Ansager i deres opgør søndag. 
SRH fik en rigitg god start og bragte sig foran i første halvleg, men i det sidste kvarter af første halvleg scorede Struer-Resen kun 2 gange, så Tarm-Foersum kunne gå til pause foran 14-11.   
Struer-Resen Håndbold kom anderledes klar ud til 2. halvleg og kunne efter 18 minutterss spil bringe sig foran 22-21. Desværre fik Mette Rønberg sin 3. udvisning med 10 minutter tilbage af kampen. En vigtig spiller i både forsvar og angreb. Selvom SRH bevarede føringen helt til slut, så lykkedes det ikke for Struer-Resen at hente de nødvendige 2 points. Tarm-Foersum scorede på straffekast efter tid til slutresultatet 28-28 - og oprykningsdrømmene blev punkteret. At SGI vandt rundens sidste kamp mod SIF Ansager betyder, at SRH missede 2. pladsen med mindst mulig margen. Ansager slutter på 26 points, mens SRH og Grindsted deler 3. pladsen med 25 points. 
Selvom skuffelsen selvfølgelig er til at få øje på, så er sæsonen absolut godkendt for det lokale hold. En svær start på sæsonen blev afløst af et flot forløb i både pokalturneringen og 3. division. 

Målscorere for SRH:
Karina Kloster Søgaard 9
Mette Rønberg mikkelsen 7
Anne Korsgaard Jensen 6
Mia Kolling Jørgensen 4
Mathilde Nygaard 1
Louise Christensen 1

Udvisninger: Tarm-Foersum GF 2, Struer - Resen Håndbold 8