Menu Menu

Flot sejr til U14 pige B

Søndag tog Struer FH U14 piger hold 2 imod Bøvling-Tangsø.

Der var lagt op til en lige kamp mellem de 2 hold. Fra kampens start fulgtes de 2 hold ad, men fra stillingen 3-3 trak Struer pigerne flot fra. I en super flot indsats fra samtlige piger i både forsvar og angreb, fik Struer helt styr på udeholdet.

Forsvaret stod solidt, lige Thea Sørensen i målet bl.a. reddede et straffekast. I angrebet bød alle spillere sig til, og både gode afslutninger fra fløjene, gennembrud og langskud fra bagkæden, og fine indspil til stregen betød, at Struer pigerne kunne gå til pause foran 9-4.

I 2. halvleg fortsatte Struer pigerne det gode spil, og som halvlegen skred frem, udbyggede Struer føringen. Kampen endte med en komfortabel sejr på 18-11.

Kampen viste masser af godt spil fra samtlige piger. I både forsvar og angreb hjalp pigerne hinanden, og det tegner godt for de kommende kampe.

Målscorere for Struer:
Thea Anker 5
Dea Roupe 4
Stinne Rasmussen 4
Andrea Birk 3
Louise Sakskjær 1 
Sine Noer 1