Menu Menu

Claus Christensen overtager Struers bedste damehold

Efter 2 år i spidsen for Struer FH’s bedste damehold, takker Peter Thygesen af efter denne sæson.
Peter Thygesen overtog holdet før sæsonen 2010/2011 da holdet netop var rykket ned fra jyllandsserien. Holdte måtte i den første sæson en tur ned i serie 2, før det igen er på vej tilbage.
Serie 2 blev byttet ud med serie 1 ved juletid, og helt aktuelt ligger holdet ganske lunt i rækken. Med en smule held i de sidste kampe, kan holdet endda komme til at spille med om oprykningen. Det er altså et hold i god form Peter Thygesen afleverer, når han med udgangen af sæsonen giver holdet videre til Claus Christensen.

Claus Christensen er bestemt ikke ukendt med de spillere, han fremover skal stå i spidsen for. Claus har tidligere fungeret som assistenttræner på holdet, for den tidligere dametræner Søren Toft. I de to seneste sæsoner har Claus stået i spidsen for klubbens U18 piger. De spillere på U18 der rykker op til seniorrækkerne til den kommende sæson, vil altså få glæde af deres nuværende træner.

Struer FH vil gerne benytte lejligheden til at takke Peter Thygesen for indsatsen i de to forgangne år og byde Claus velkommen som seniortræner.