Menu Menu

U10 drenge tabte

U10 drenge havde torsdag besøg af Vildbjerg, som holdet havde besejret sidste torsdag.

Det stod hurtigt klart, at Vildbjerg var meget opsatte på revanche.
Der blev gået til stålet i forsvaret, og Vildbjerg spillede bolden hurtig rundt i angrebet. Struer drengene har ikke vænnet sig helt til det hurtigere spil, og det var Vildbjerg gode til at straffe i dag. Fra 2-2 trak Vildbjerg fra og kunne gå til pause foran 7-3.

Struer gav Vildbjerg god modtand i anden halvleg og spillede til tider det bedste forsvarsspil i denne sæson. I den modsatte ende af banen kneb det med at komme til målgivende afslutninger. Vilbjerg vandt en fortjent sejr på 10-5, selvom Struer drengene kæmpede rigtig flot.