Menu Menu

Uafgjort på hjemmebane

Struer FH U10 pige A tog søndag eftermiddag mod Vinding.
Fra kampens start var Struer pigerne ikke oppe i fart, specielt i angrebet. Forsvarsspillet var godt, og Vinding havde svært ved at komme til åbne chancer.

I angrebet var spillet for langsomt, og uden de systemer pigerne kan. Derfor blev det meget til enkeltmandspræstationer, hvor afslutningerne var for dårlige.
Ved pausen var Struer bagud med 3-5.

Efter pausen kom Struer pigerne på banen med mere fart i fødderne. I angrebet betød det, at Struer fik scoret 4 mål i træk, og kunne bringe sig foran 7-5. Struer pigerne gik desværre lidt ned i tempo sidst i 2. halvleg, og Vinding kom igen med i kampen.

Struer kunne bringe sig foran 9-8 med 1 minut igen. På trods af god fight i Struers forsvar, kunne Vinding udligne til kampens resultat 9-9.

Målscorere for Struer: Thea Skovsbjerg 3, Laura Linde Pedersen 2, Signe Birk 1, Emma Balle 1, Caroline Jahnsen 1 og Lærke Buurgaard 1