Menu Menu

Sikker sejr til U10 Drenge B

Hold 1 fra Struer FH skulle søndag starte turneringen mod Klinkby.
Efter forturneringen havde vi valgt at rykke hold 1 fra C rækken og op i B rækken.

Det var derfor med en vis nervøsitet, at holdet stillede op til første kamp. Det skulle dog hurtigt vise sig, at frygten var ubegrundet. Struer spillerne var modstanderen overlegen, så det var svært for Klinkby at komme til rigtige afslutninger. I målet tog Lucas sig af de skud, der slap igennem forsvarsmuren. Desværre kunne effektiviteten ikke overføres til den anden ende af banen i starten af kampen. Stillingen var derfor 0-0 langt ind i første halvleg. Struer FH fik dog endelig gang i målscoringen og bragte sig foran 5-1 inden halvlegssignalet. I pausen aftalte vi, at forsætte det gode forsvarsspil og øve vores presspil oppe i angrebet. Det udmøntede sig i mange flotte angreb, hvor spillerne kom til helt frie afslutninger. Effektiviteten var ikke helt i top, men på nogle gode mål af Eskild, Mads og Oskar hentede holdet en fortjent sejr på 11-2. En rigtig god kamp af alle drenge, der alle gjorde en rigtig god figur, der lover godt for den kommende sæson.