Menu Menu

2 points og puljesejr til U12 drenge

Tirsdag aften var U12 drengene til kamp i Vinderup. En meget vigtig kamp, hvor en sejr ville sikre 1. pladsen i puljen.
De gik på banen med en aftale om, at kampen skulle vindes i forsvaret og det skal jeg love for, at de gjorde. Forsvarsgeneralen Mads LJ havde et rigtig godt overblik i forsvaret. Han styrede det, så det næsten var umuligt for Vinderup at komme forbi og det betød også, at der flere gange var meget lange angreb fra Vinderups side.
Oskar og Tobias dækkede stregen op, så det slet ikke blev til afslutninger den vej igennem. Der blev virkelig gået til den, og det resulterede også i 3 straffekast til Vinderup og vi måtte derfor sætter flere kræfter til i angrebet, så vi kunne følge med.
I angrebet kom både Lasse og Simon til nogle flotte afslutninger fra fløjen af, men bolden ville ikke rigtig ind i nettet.
Efter en scoringspause i 1. halvleg på 12 minutter gik vi til pausen bagud 6-5.
2. halvleg kæmpede vi videre med det flotte forsvarsspil og Oliver fik hul på gennembrud både fra fløjen og backen. De to hold skiftedes til at være foran gennem 2. halvleg med scoringer fra Oliver og Mathias.
De sidste 5 minutter af kampen viste Struer spillerne, at håndbold er en holdsport. De løb for hinanden, snakkede i forsvaret, holdt humøret højt, og med gode redninger fra Lucas rykkede vi så endelig foran med 2 mål.
En rigtig arbejdssejr og rigtig godt kæmpet af alle på holdet. Struer FH vandt 12-11 over Vinderup. Scoringer: Oliver 7, Mathias 4 og Mads 1