Menu Menu

God sejr til U12A piger i Sunds

Årets sidste turneringskamp var i Sunds og dysten sluttede med en fin sejr på 15 – 11 til Struer. Det var ellers et veloplagt Sundshold, der bød Struer op til kamp. Selv om Struer var favoritter, kom Sunds bedst fra start og førte 5 – 3 inden Struer vågnede op, og sluttede halvlegen flot. I anden halvleg var billedet det samme; Sunds startede bedst, med i slutfasen blev tingene sat på plads. Angrebet havde ikke deres bedste dag, kun Mette Mortensen og Sille Stenvang kunne true forsvaret inden slutfasen, hvor Natalie Buskjær og Katrine Nielsen meldte sig ind i kampen, og Struer vandt de sidste 10 minutter med 6 mål. Målpigerne Sara Mygh og Helene Gaun spillede begge solidt, forsvaret med Line Pedersen i spidsen startede begge halvlege på det jævne, men fik dog stabiliseret sig i slutfasen. Anna Høgh og Katja Frederiksen havde ikke det nødvendige held i de afgørende situationer. Hverken kendelser eller stolper gik Struers vej, så sejren kom i hus med lidt hiv og sving, for første gang i sæsonen brændte Struer ikke bare ét, men hele 4 straffekast. Struer sluttede sæsonen på en delt førsteplads med Ikast begge med 14 point.
Nu mangler kredsmesterskaberne om to uger, hvor Holstebro, Skjern, Ikast og Lemvig står på menuen, inden håndboldåret slutter med Kondi-cup i Nissum. Skal det blive til sejr i begge stævner skal bundniveauet hæves, men energi og fight er løsningen på problemet, evnerne og talentet er til det hele!!!!!