Menu Menu

Serie 1 damer vandt over det ubesejrede tophold

Så lykkedes det endelig Struers serie 1 damer at få sæsonens første sejr, og endda over det ubesejrede tophold fra Naur/Sir. I en tæt kamp, trak Struer FH det længste strå.
Fra start fulgtes de to hold ad igennem en lige første halvleg, hvor hjemmeholdet havde store problemer med at holde udeholdets stregspiller. Anden halvleg var lige så intens og tæt som første. Der blev gået til vaflerne, og kampens afgørelse var et spørgsmål om, hvilket hold der havde flest kræfter og mest hjerte i de sidste 10 min. Netop på dette tidspunkt, i den ellers tætte kamp, trak Struer fra og fik et forspring på 5 mål, og kørte sejren sikkert i hus. En kamp hvor hjemmeholdet viste, at med fight og vilje kommer man langt. Der var debut til Linda Rasmussen på mål. En rigtig god debut til hende. En rigtig holdindsats, hvor alle fightede til sidste fløjt.

Struer - Naur/Sir, 23 - 20 (11 - 9)