Menu Menu

U10-piger C vandt velfortjent

Struer FH – Vinderup 7-5

Struers U-10 piger spillede søndag mod Vinderup. Begge hold havde endnu den første sejr til gode, så det var meget spændte piger, der løb på banen. I første halvleg var det en meget lige kamp. Som altid var Tanja Pedersen en sikker sidste skanse i målet, og forsvaret dækkede fint op. Line Pedersen fik scoret et fint mål på et gennembrud, men det lykkedes ikke med flere mål inden pausen, hvor stillingen var 1-1.
I 2. halvleg kom der mere gang i angrebet. Katja Fredriksen og Kirstine Kattenhøj fik for alvor gang i afslutningerne. Emma Poulsen lavede nogle fine indløb, der gav god plads til backen og Christina Grimstrup fik spillet Sille Stenvang fri flere gange, så hun havde nogle fremragende skud på mål.
De 2 hold fulgtes pænt ad, men de sidste 10 minutter fik Struerpigerne øje på sejren, og gejsten steg. Cecilie Thomsen havde nogle gode redninger, og Vinderup var efterhånden lukket ude af kampen. Velfortjent vandt pigerne 7-5, hvor især 2. halvleg viste nogle dygtige spillere. Kampens målscorere: Line S.pedersen 4 mål, Katja Fredriksen 2 og Kirstine Kattenhøj 1. Godt kæmpet af hele holdet.