Menu Menu

U12 drenge vandt kredsmesterskabet

Efter at  U 12 drengene havde vundet deres turnering, med kun en tabt kamp, tog vi af sted til Kredsmesterskab i Harboøre, med spændte forventninger, lørdag den 10. april 2010.

De skulle først møde Højmark GF, i første kamp og efter en anspændt og nervøs start, var stillingen efter 7 min, 3 -1 til Struer, og stillingen i første halvleg blev 6 -2. I begyndelsen af anden halvleg tog Struer en slapper, men alligevel blev der kæmpet godt både i forsvar og angreb, Nicolai Aldershvile havde mange fine redninger i målet. Lasse Boisen og Kristian B. Madsen kæmpede godt både i angreb og forsvar, stillingen blev 13 – 7 til Struer, Mathias Thomsen 4 mål, Peter Engtorp og Mads Zobbe hver 3 mål, Dion Gildam 2 mål og Sebastian Juel 1 mål.

Næste kamp var mod Hogager GF, hvor drengene startede meget sløjt og tempo var der næsten ingen ting af også om Andreas Nygaard var kommet til, men stillingen efter første halvleg var alligevel 4 – 1 til Struer, så fik spillerne en ordentlig pep talk i halvlegen af Kathrine og Poul Erik, og Struer fik gang i målene, stillingen blev 14 – 5 til Struer, med en god målmands præstation og forsvarsspil. Mathias Thomsen 4 mål, Dion Gildam og Kristian B. Madsen hver 3 mål og Andreas Nygaard, Sebastian Juel og Peter Engtorp hver 1 mål.

Nu var drengene nået så langt, at det blev rigtig spændende, da finalen skulle spilles mod Nr. Felding, som de var i turnering med og havde haft en heftig kamp imod sidst de mødtes.

Nr. Felding startede hårdt ud og var først foran, og efter 7 min måtte Nicolai Aldershvile gå ud, efter han blev ramt af en hård bold i en straffe som han redede i første omgang. Holdet havde heldigvis Andreas med som stod resten af kampen, som var meget spændende i halvlegen stod der 8 - 6 til Struer, og anden halvleg blev ikke mindre spændende, men drengene kæmpede godt og der var ikke tid til at slappe af og med en rigtig god indsats fra alle blev resultatet 15 – 12 til Struer. Mathias Thomsen 6 mål, Mads Zobbe 3 mål, Peter Engtorp og Kristian B. Madsen hver 2 mål Dion Gildag og Sebastian Juhl hver 1 mål.