Menu Menu

Trætte U12 drenge til nattestævne

Vi tog fra Struer kl. 17 fredag eftermiddag, for at køre til Nattestævne i Vildbjerg.

Vi skulle spille den første kamp mod Nr.Felding, den vandt Struer med 9-5, derefter skulle Struer spille mod Herning, her blev det også en sejr, på 10-4.Så skulle Struer spille den sidst puljekamp mod Mejrup/Hvam, her endte det uafgjort 8-8, men det var nok til at Struer blev nr. 1 i puljen.Puljesejren blev fejret med at træneren, Kathrine Madsen, tog drengene med i svømmehallen, de kunne lige nå at bade en time inden de skulle have natmad kl. 02.00.Nu gjaldt det så den første kamp i finalerunden, Struer skulle møde Vildbjerg KFUM, det endte igen med en sejr til Struer-drengene, på 7-4. Nu skulle Struer så spille den sidste kamp i finalerunden, mod Sdr-Felding.Den kamp blev desværre tabt med 7-15, der var alle kræfterne hos Struer-drengene bare "væk".Struer endte således på en rigtig flot 2.plads ved stævnet.Alle drengene kæmpede sig flot igennem et langt stævne, med både håndbold, svømning og "leg".Sidst på natten var det nok trangen til søvn der blev kæmpet mest imod, der havde de fleste drenge også været oppe i 24 timer.Vi kørte fra Vildbjerg kl. 7.00 lørdag morgen, efter en rigtig god tur for både spillere og ledere.