Menu Menu

Sejr på hjemmebane til U14 pige 2

Struer FH tog søndag imod Tjørring på hjemmebanen i Struer.
På trods af træthed i kroppen fra fredagens nathåndbold i Vildbjerg, var pigerne opsatte og klar fra kampens start. Det stod dog hurtigt klart, at angrebsspillet ikke fungerede optimalt i første halvleg, med for langsomst spil og alt for lidt bevægelse. Til gengæld stod forsvaret godt, og pigerne fik tacklet godt af på Tjørrings spillere. Det manglende angrebsspil betød dog at Struer måtte gå til pausen bagud 4-6.
I pausen blev det aftalt at få mere fart i angrebsspillet, og gøre hinanden gode istedet for at prøve på egen hånd. Snakket i pausen hjalp, og pigerne kom på banen med meget mere fart i angrebsspillet. 3 hurtige scoringer, og Struer var foran. Derfra spillede de 2 hold lige op med hinanden i 10 minutter, inden Struer slog sejren fast med kampens sidste 5 scoringer til kampens resultat 15-10.
Pigerne spillede flot i både forsvar og angreb i anden halvleg. I angrebet fungerede skud fra bagkæden, presspillet fungerede bedre end længe set, og selv indspil til stregen fungerede. Så alt i alt en super flot anden halvleg, hvor pigerne fik vist hvor godt de kan spille håndbold.

Målscorere for Struer:
Andrea Birk 3
Thea Anker 3
Emma Rasborg 3
Maja Frandsen 2
Louise Sakskjær 1
Sine Noer 1
Stinne Rasmussen 1 
Sarah Sjøstrand 1