Menu Menu

2. Division tabte til Skive FH

Pigerne fra Struer FH vidste at kampen mod Skive, ikke ville blive nogen nem kamp. Så det handlede virkeligt om at være klar fra start, både mentalt og fysisk.
Men det lykkedes desværre ikke helt, og pigerne kunne ikke helt finde den gode gejst som de ellers plejer at have, og mange tekniske fejl bliver lavet. Alligevel formår de to hold at følges godt ad på måltavlen i 1. halvleg. Struer havde dog hele kampen igennem problemer med Skives store streg, som fik lavet de fleste af Skives mål. Struer gik til halvleg, bagud med tre mål.
I 2. halvleg ændrede Struer deres forsvars opstilling for at prøve at bryde de mange indspil til stregen, men det lykkedes desværre ikke, selvom pigerne kom til enkelte kontrafaser.

Struer fik ikke spillet deres sædvanlige spil, men fandt mange gode løsninger, og kom igennem til chancerne. Pigerne havde dog en dag, hvor stolpen var en lidt for god ven til bolden.

Skive endte med at rende fra Struer og vandt en sikker sejr på 16-23.