Menu Menu

Rigtig god indsats trods nederlag

U12 drenge fra Struer FH havde et travlt program i lørdags. 

I D rækken skulle der spilles to kampe i Vildbjerg - samtidig med, at der skulle stilles et B hold til kamp mod Resen i Toftum hallen.
D holdet fik god hjælp af Noah, William og Simon Z, som dog ikke kunne forhindre, at at holdet tabte de to kampe.

I B rækken skulle SFH møde topholdet Resen. I det første opgør havde Struer begrænset nederlaget til 3 mål, så Resen spillerne var opsatte på at give de røde fra Struer en rigtig håndbold lektion. Heldigvis lykkedes dette ikke for Resen, og Struer kunne gå fra banen med hovedet højt efter en en flot præstation.
I starten af kampen, var der ingen af holdene, der kunne finde vej til netmaskerne. Der skulle gå 5 minutter før Mathias Gregersen scorede kampens første mål - 1-0 føring til Struer. Samme spiller scorede kort efter kampens andet mål, så udeholdet var foran 2-0 før Resen fik gang i målscoringen. Til gengæld scorede Resen 3 gange i træk, så de fik bragt sig foran. Rasmus A bragte balance i regnskabet og herfter skiftedes de to hold til at score. Tobias udlignede til 6-6 med 3 minutter tilbage af første halvleg. Det var dog hjemmeholdet der sluttede halvlegen bedst af, og kunne gå til pause foran 8-6.
2. halvleg blev en ganske seværdig affære. Begge hold fightede om hver eneste bold, og det var tydeligt, at dette var en kamp, man rigtig gerne ville vinde. Struer spillerne forsøgte at ligge et godt pres på Resen forsvaret, som Oliver og Mathias var gode til at udnytte til scoringer. I forsvaret kæmpede de røde fra Struer behårdt for at holde Resen fra scoring. Ved stillingen 9-8 til Resen blev der også kæmpet lidt for hårdt. Struer fik i samme forsvarsaktion 2 to minutters udvisninger for at komme bagefter Resen spillerne. Resen bragte sig foran 10-8, men SFH holdte stadig snor i hjemmeholdet. Oliver reducerede til 14-12 og der var stadig god kamp om de to points. Mod slutningen af kampen trak Resen fra og vandt en, trods alt, fortjent sejr på 17-12. Struer spillerne havde meget stor ære af kampen og fik vist, at de har udviklet sig rigtig meget i denne sæson. Efter jul skal Resen spille i A rækken, mens Struer skal en tur ned i C rækken. Lørdag i Toftum hallen var det ikke til at se, at der er så stor niveuaforskel på de to hold.
Lørdagen var ikke slut for drengenes vedkommende efter nederlaget. Alle u12 drengene fra Struer FH mødtes efter deres kampe i Toftum hallen, hvor efter de blev kørt til socialt hygge hos træner Winnie Gregersen. En rigtig god afslutning på en dag med masser af håndbold.