Menu Menu

U12 piger vandt hård fysisk kamp

Der blev i den grad gået til stålet, da U12 piger B tog imod Thyborøn i Struer hallen.
De to hold havde spillet uafgjort 8-8 i Thyborøn i torsdags, så vinderen af kampen, ville placere sig på en øjeblikkelig 2. plads i puljen.

Der var op til kampen lagt stor vægt på, at forsvaret skulle stå godt. I torsdagens kamp, havde Thyborøn held med at fodfinte sig igennem til afslutning. Der blev derfor taget rigtig godt fat i forsvaret, og Thyborøn havde svært ved at komme til kvalificerede afslutninger. Thyborøn er nogle fyssik stærke spillere, der også tog fra i forsvaret, så starten af kampen, var meget målfattig. Medvirkende til dette var to gode målvogtere - for Struer FH stod Signe Birk en rigtig flot kamp. Efter 11 minutters spil var stillingen 2-2. Herefter fik SFH en god periode og bragte sig foran 5-2 i løbet af 2 minutter. Thyborøn fik reduceret til 5-4 inden Struer gjorde det til halvlegsresultatet 6-4.
Der var lagt op til en rigtig spændende 2. halvleg, hvor Struer pigerne skulle bevare koncentrationen i forsvarsspillet og samtidig presse på i angrebet.
Struer spillede en rigtig flot kamp og blev ved med at kæmpe, selvom kampen til tider var temmelig hårdt spillet, med mange situationer, hvor der blev gået til grænsen og nogle gange over. Struer bragte sig foran 8-4 og havde overtaget i kampen. Der var ikke kun fysisk hårdt spil. Der blev også spillet rigtig flot håndbold, hvor Struer scorede på rigtig flot gennemspillede angrebsåbninger. Struer FH vandt en flot sejr på 12-7, hvor alle spillede bød rigtig flot ind og vandt på en kollektiv indsats.

Næste opgave er på lørdag, hvor holdet skal møde rækkens tophold Resen. Kampen spilles kl. 13.30 i Toftum hallen.

 U12 piger vandt hård fysisk kamp