Menu Menu

Ny sejr til U12 piger 1

SFH's U12 piger 1 tog søndag formiddag imod NNFH Lemvig. De to hold havde spillet mod hinanden i mandags, så de to hold havde modstanderens styrker i frisk erindring.
Forsvaret kom rigtig godt igang, og efter 10 minutter var stillingen 2-2. De to hold var gennem hele halvlegen meget jævnbyrdige, men når SFH fik lagt det rigtige pres i angrebet, blev der lavet nogle flotte mål. Hjemmeholdet havde to afbud til kampen, og havde derfor Anika med på holdet. Hun kvitterede med flere scoringer og spillede en flot kamp. Struer FH gik til pause foran 6-4, men intet var afgjort før de sidste 20 minutter.

2. halvleg blev lige så jævnbyrdig som første. Struer spillerne kom fint igennem til afslutninger, men modsat mandagens kamp, var vi ikke lige så effektive i afslutningerne. Mod slutningen af halvlegen var stillingen helt lige 10-10. Caroline Jahnsen blev flyttet ud på højre fløj og scorede to flotte mål. Struer FH sluttede med at score til 14-11 og fik dermed en fortjent sejr over NNFH Lemvig.